KATEGORIER

Betaling

Varemærker

Komplette komfurpakker


Benyt lejligheden til at købe komfur, emhætte og stænkplade på samme tid! Læs mere >

Induktionskomfurer


Opret en elegant og moderne look til dit køkken med et induktionskomfur.
Læs mere >

Komfur + vinkøleskab



Ved at købe både et vinkøleskab og et komfur får du 30% rabat på vinkøleskabet, når du shopper hos os.
Læs mere >

Købsvejledning


Velkommen til vores købsvejledning. Her guider vi dig i valget af nyt komfur (range cooker). Vi gennemgår desuden, hvad du skal overveje inden købet, og hvilken type komfur som passer til netop dine behov. Vi viser dig her eksempler på forskellige stilarter, størrelser og blus.

Vores erfarne kundeserviceafdeling hjælper dig gerne med at finde et komfur, som passer til dine præferencer og budget. Tøv ikke med at kontakte os på tlf. 89 88 29 04 eller på info@myrangecooker.dk - Vi hjælper hellere end gerne!



Hvad er en range cooker?

Begrebet range cooker indbefatter ofte et eksklusivt og bredere komfur med to eller flere ovne. Hos www.MyRangecooker.dk tilbyder vi dig range cookers i mange forskelligartede varianter, størrelser og farver. Du kan derfor både vælge komfurer med gaskogeplader, glaskeramiske kogeplader samt induktionskogeplader.

Er du ude efter et produkt, som du ikke finder på vores hjemmeside? Kontakte gerne vores kundeserviceafdeling, og så forsøger vi at hjælpe dig efter bedste evne.


Detaljevalg
En klassisk range cooker kendetegnes af solid kvalitet og detaljer i solidt metal. I dag tilbyder næsten alle varemærker med range cookers forskellige detaljevalg, foruden farvevalg på komfuret. Tænk her på, at der er stor forskel på greb og knapper i solidt metal sammenlignet med knapper og greb i metalbeklædt bakelitplast.




Varemærke og serie Vægt i gram Materiale på knapper
Steel Genesi 163 g Stål
Lofra Dolce Vita 159 g Stål
Ilve Majestic 37 g Plast/Bakelit
Smeg Opera 22 g Plast/Bakelit
Falcon classic 34 g Plast/Bakelit
Stoves Richmond 23 g Plast/Bakelit
Bertazzoni Professional 30 g Plast/Bakelit


Hvilke størrelser kan jeg vælge mellem?

Vi har komfurer i alt fra 60 cm til 150 cm. Antallet af ovne og madlavningszoner kan variere mellem vores komfurmodeller og varemærker. Der findes en mængde forskellige valgmuligheder, alt efter hvad du ønsker i netop dit køkken. Vælg et komfur, der passer til dine madlavningsvaner.




Hvilken kogeplade skal jeg vælge?


Induktionskogeplade
Den største fordel ved en induktionskogeplade er den korte opvarmningstid og det reducerede energiforbrug. Energieffektiviteten maksimeres, eftersom induktion kun opvarmer køkkengrejets bund og ikke spilder varme på de områder, hvor du ikke placerer dit køkkengrej. Opvarmningstiden er dermed hele 90%. Induktionskogeplader minder meget om en gaskogeplades direkte varme, der tilbyder en direkte respons, når der skrues op eller ned for varmen. Induktion varmer gennem magnetisme, og derfor kræves der køkkengrej, som er fremstillet med en vis andel af metal, såsom støbejern, titanium eller stål.


Glaskeramisk kogeplade

En glaskeramisk kogeplade fungerer ved, at et varmeelement under glasoverfladen varmes op og overfører varmen til den valgte kogezone. Glaskeramiske kogeplader bliver altså varme på selve pladen. Noget, som induktionskogeplader ikke bliver på samme måde. Til forskel fra induktionskogepladen kan du benytte alle typer af køkkengrej på en glaskeramisk kogeplade. Det er endvidere et stort plus, at både induktion og glaskeramiske kogeplader er meget rengøringsvenlige.


Gaskogeplade

Har man først prøvet at tilberede sin mad med en gaskogeplade, ved man, at præcisionen af temperatur og muligheden for hurtigt og trinløst at kunne regulere temperaturen er unik for en gasbrænder. Den type præcision kan man ikke opnå med nogen anden slags kogeplade. Gaskogepladen fanger madlavningens solide håndværk og er uden tvivl alle kokkes førstevalg. Du behøver ikke tænke på at købe specielle gryder og kasseroller, for på en gaskogeplade kan du bruge dem alle! En gaskogeplade kombineres ofte med en elektrisk ovn, så får et såkaldt "dual fuel”-komfur. Vi tilbyder dog også komfurer med en gaskogeplade kombineret med gasovn, et såkaldt "full gas”-komfur.




SABAF-brændere
Ved køb af et komfur med gaskogeplade er det vigtigt at tænke på, hvilken kvalitet og type af brændere man vælger. Varemærket SABAF er førende på markedet, når det gælder gasbrændere, og det kan derfor være en god ide at holde udkig efter netop dette mærke, når du skal købe et gaskomfur.





E.G.O induktion
Præcis som med brændere er det ved køb af et komfur vigtigt at sørge for, at induktionskogepladen er af en høj kvalitet. Det tyske varemærke E.G.O er i dag førende på markedet for induktionskogeplader. Størstedelen af alle store komfurvaremærker benytter sig i dag af E.G.O induktionskomfurer.





Hvilken ovn skal jeg vælge?

Muligheden for at kombinere og matche lige netop de behov, som din familie stiller til madlavningen, er helt klart noget af det vigtigste, når det gælder funktionelle og smarte komfurer. Præcis som jeres madlavningsvaner bestemmer valget af komfur, bestemmer det også valget af ovn. Begynd med at tænke over, hvor mange ovne du og din familie behøver. Vi tilbyder alt fra én til tre ovne, med forskellige designs og fra forskellige varemærker. Fordelen med to eller tre ovne er, at du får mulighed for at indstille flere temperaturer samtidigt, og på den måde kan du tilberede forskellige retter samtidigt i de forskellige ovne. Fordelen med en ovn er, at du får meget plads at arbejde på. Du får typisk også varmluftsfunktionen, hvilket gør det muligt at lave flere retter i samme ovn, uden at retterne påvirker hinandens smag.

Combi steam
En combisteam-ovn indebærer, at din multifunktionsovn også har en dampfunktion, altså kombinationen af en almindelig ovn og dampovn. Den største fordel med en combisteam-ovn er, at den ikke udtørrer maden. Råvarernes farve og tekstur bevares i højere grad, eftersom maden tilberedes mere skånsomt og ved en lavere temperatur.

Dampens skånsomme kvaliteter kommer også til sin ret, når du tilbereder fisk. Fisken ser ikke bare mere indbydende ud, den har også mere smag. Grøntsager har ligeledes gavn af dampens behandling i stedet for at blive kogte eller ovnbagte. Videnskabelige undersøgelser har tilmed vist, at en dampovn bevarer grøntsagers næringsstoffer dobbelt så godt som en traditionel ovn.


Gasovn

En gasovn er perfekt til dig, som vil tilberede maden ved hjælp af gas for smagens skyld, eller som har begrænset adgang til el i for eksempel et sommerhus eller lignende. En klar fordel med en gasovn er, at den hurtigere opnår en høj varme end en almindelig elektrisk ovn. Med en gasovn er det dog vigtigt at anvende plader, som lader varmen cirkulere i ovnen. Det er noget, som vores gasovne fra Lofra er gode til, eftersom deres plader hviler på et gitter samt har ventilationshuller omkring hele pladens ydre kant. På den måde lader du varmen cirkulere i hele ovnen i stedet for at få mest varme nedefra, hvilket kan være risikabelt i en gasovn.


Multifunktionsovn

I en elektrisk multifunktionsovn får du flere funktioner i én og samme ovn. Multifunktionsovne kombinerer for eksempel over- og undervarme, grillfunktion og varmluft. På den måde får du det bedste af alle verdener kombineret i en og samme ovn. Her får du funktioner, som passer til flere forskellige tilberedningsmetoder og råvarer, både bagning, grill og optøning af mad. Perfekt valg til hjemmekokken, som vil være fleksibel og ønsker en ovn, som klarer alle slags nye opskrifter!





Hvordan rengør jeg min ovn?
Der findes en mængde forskellige måder at rengøre en ovn på. Alt fra husmoderråd til avancerede rengøringsfunktioner. Man kommer dog aldrig uden om en grundig manuel rengøring. Både den almindelige type emaljerede ovne og ovne med pyrolysfunktion skal tørres indvendigt. Forskellen med pyrolys er, at det først forbrænder alt eventuelt spild i ovnen til aske, som du bagefter tørrer af. En emaljeret ovn springer dette trin over og har i stedet en emalje, der er designet til, at spild ikke skal sætte sig fast, så du lettere kan tørre fladerne af – helt uden at skulle opvarme ovnen forinden.





Indbygning


Det bliver stadig mere moderne at indbygge hvidevarer, og det er en god måde at spare plads på i køkkenet. Vi tilbyder indbygningsbare ovne, kogeplader, mikroovne, rangetops og kaffemaskiner. Kombinér hvidevarerne helt ud fra egne ønsker og design dit eget drømmekøkken. Lad solidt håndværk og moderne teknologi mødes på bedste vis i et flot design.


Se alle vores indbygningsovne >
Se alle vores gaskogeplade til indbygning >
Se alle vores rangetops til indbygning >





Køkkenløsninger


Vi tilbyder skræddersyede komplette køkkenløsninger, der er tilpasset dit køkken og dine personlige ønsker. Køber du et komfur hos os, får du mulighed for at supplere med køleskab og opvaskemaskine i samme designserie. Hvidevarer i samme serie giver dit køkken et ensartet og gennemført look. Spørg gerne vores erfarne kundeservice til råds, når du skal sammensætte din unikke køkkenpakke!


Se alle vores færdige køkkenløsninger >







Supplér dit komfur med tilbehør

Få mere ud af din madlavning med tilbehør til lige netop dit komfur. Vi tilbyder alt fra emhætter til stænkbeskyttelse samt stege- og bageplader!

Se alt vores tilbehør HER >






Instagram

Bliv inspireret af vores kunders billeder! På vores Instagram finder du inspiration fra flotte køkkenmiljøer verden over. Vi opdaterer kontinuerligt med nye billeder fra glade kunder.

Har du et billede, som du vil dele med os, så send gerne en mail til info@myrangecooker.dk




Vores varemærker

I vores brede sortiment finder du velkendte varemærker fra hele Europa. Alle med stor erfaring og en solid historie inden for produktion af komfurer, kærlighed til madlavning samt den nyeste teknologi! Du finder mere information om alle vores varemærker HER



 

 

FAQ

Her giver vi dig svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om vores forskellige komfurer. Har du flere spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte vores erfarne kundeserviceafdeling.

1, Hvordan rengør jeg min induktionskogeplade?
Uanset hvilken slags kogeplade du har, er det vigtigt at lade kogepladen køle af inden rengøring. Både induktions- og glaskeramiske kogeplader er lettere at rengøre end komfurer med støbejernsplader, eftersom overfladen er helt glat. Det gør det sværere for fedt og andet snavs at sætte sig fast. Derfor kan du komme langt med kun en klud og lidt opvaskemiddel eller et rengøringsmiddel specialudviklet til kogeplader, der kan opløse fedtpletter. De ekstra besværlige madrester kan skrabes af med en speciel pladeskraber, som du kan anvende uden at ridse glaspladen. Tør af med en tør klud efterfølgende, så du giver kogepladen et skinnede look.

2, Hvordan rengør jeg min gaskogeplade?
Lad komfuret køle helt af inden rengøring, da det giver det bedste resultat. En gaskogeplade består af flere komponenter, som kan skilles ad, både kogepladeholderne og selve brænderne er lette at tage af komfuret, så man bedre kan komme til. Delene af støbejern på din gaskogeplade rengøres let med lidt opvaskemiddel og varmt vand.

Et gaskomfur med en bund af rustfrit stål er endnu mere rengøringsvenlig. Anvend en fugtig klud med lidt rengøringsmiddel på de rustfrie overdele. Sørg dog for at anvende rengøringsmiddel uden klor på det rustfrie stål. Benyt ej klude eller svampe, som skraber kogepladen og dermed riskerer at lave ridser i stålet. Afslut gerne med at pudse det rustfrie stål med et rengøringsmiddel, der er specialudviklet til stål.

3, Hvordan rengør jeg glasset på ovnlågen?
Alt afhængigt af ovnmodellen kan du eventuelt tage glasstykket i ovnlågen ud og rengøre dette separat. Hvis det ikke er muligt på din ovn, kan du dog sagtens rengøre glasset, mens det sidder i lågen. Brug et rengøringsmiddel, der er designet til ovne. Eller hvorfor ikke prøve det gamle husmoderråd med bicarbonat og vand?

4, Leveres mit Lofra-komfur med sokkel?
Lofras komfurer leveres som standard uden en tilhørende sokkel. Ved de komfurstørrelser, som tilbyder en tilhørende sokkel, leverer vi imidlertid gerne denne uden ekstra omkostninger, når du køber et komfur. I forbindelse med et køb bedes du informere os om, hvorvidt du ønsker en sokkel til dit Lofra-komfur eller ej.

5, Hvorfor er Lofras plader mindre end almindelige plader?
Lofras plader placeres på ovnristen i stedet for på sideskinnerne indvendigt i ovnen. Dette bevirker, at luften i ovnen cirkulerer bedre med en gitterplade, og du opnår på den måde en jævn varmespredning i ovnen. Dette er meget almindeligt på professionelle komfurer rundt om i Europa. Skulle du ønske en plade, der ikke hviler på en rist, tilbyder vi dette som et tilbehør, der kan tilkøbes til dit nye Lofra-komfur.

6, Må man selv montere komfuret, uden hjælp fra en godkendt montør?
Du må gerne selv montere et komfur med et almindeligt stik, mens et komfur med en fast tilslutning skal monteres af en faguddannet elektriker. Både naturgas og bygas kræver en kvalificeret montør. LPG må du derimod gerne selv installere, men vi anbefaler alligevel, at montøren hjælper dig med LPG-gas, så du er sikker på, at alle regler følges, samt at alle garantier er gældende. Mange gange kræver garantien nemlig, at det er en faguddannet montør, der har monteret komfuret. Du kan finde mere information om monteringen under vores installationsguide.

7, Hvorfor laver min induktionskogeplade lyde?
En induktionskogeplade laver flere forskellige lyde, når det tages i brug. Hvis kogepladen eksempelvis er indstillet på en lav effekt, kan der høres en boblende lyd, mens en høj effekt i stedet kan resultere i en brummende lyd. Varmezonerne har også en nedkølingsblæser, som forhindrer elektronikken i at blive overophedet. Du vil derfor også opleve en snurrende lyd fra blæseren, som kan fortsætte i et stykke tid, efter at du har slukket for komfuret. Alle disse lyde er altså helt normale, men bør dog ikke være så høje, at de virker generende for dit arbejde. Hvis du oplever højere lyde end beskrevet ovenover, kan dette skyldes, at de gryder og pander, du benytter, ikke er optimale til induktionskogeplader.

Dine redskaber skal helst have en tyk bund af magnetisk jern, men i dag bruger mange producenter andre materialer. Gryder, som er fremstillet af 100% kobber, aluminium eller ikke-magnetisk rustfrit stål, fungerer desværre ikke på din induktionskogeplade, eftersom den benytter sig af magnetisme. Hvis din induktionskogeplade bobler eller brummer, er det således en god idé at tage et kig på dine køkkenredskaber og eventuelt udskifte visse gryder og pander.

Du kan nemt teste, hvilke af dine gryder eller pander du kan bruge på en induktionskogeplade. Du behøver blot en enkel magnet (for eksempel en køleskabsmagnet). Sæt magneten mod undersiden af din gryde. Hvis der er magnetisk tiltrækning, fungerer gryden også på din induktionskogeplade. Den absolut bedste effekt af din induktionskogeplade får du dog ved at bruge køkkengrej med 100% jern i bunden.

Montering af dit nye komfur

Hos www.myrangecooker.dk svarer vi hellere end gerne på spørgsmål og giver råd angående monteringen af dit nye komfur! Vi har ikke selv montører, men sætter jer gerne i kontakt med andre, der kan klare monteringen.

Find mere information om montering under vores installationsguide.





Fik du ikke svar på dine spørgsmål?
Tøv ikke med at kontakte os på tlf. 89 88 29 04 eller på info@myrangecooker.dk - vi hjælper dig hellere end gerne!

Kundeservice

Man-fre 09:00-17:00
89 88 29 04

info@myrangecooker.dk

Dit nye komfur!

Installationshjælp?

Vi hjælper
gerne med
installationen
af dit
komfur!

Læs mere >